Lektor: Lad ikke studerende danne deres egne studiegrupper 

Gå sammen i grupper. 

Det er fristende som underviser at gribe til den helt simple og selvstyrende form for gruppedannelse. Måske står man endda over for studerende, der ønsker selv at organisere, hvem de skal diskutere og dele noter med. 

Men for de studerendes egen skyld bør opgaven med at sammensætte grupper tilhøre underviseren, mener Katrine Ellemose Lindvig, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik. 

"At lade studerende danne deres egne studiegrupper uden nogen form for struktur eller facilitering svarer til at invitere en stor gruppe mennesker til en fest uden at have nogen idé om, hvad der skal ske, eller hvor de skal sidde," siger hun. 

"Det kan godt gå, men der er stor chance for, at de stille typer går tidligt hjem, og resten kun taler med dem, de allerede kender." 

Et trygt miljø

Der er klare fordele ved at have hånd i hanke med gruppernes sammensætning. Den første handler om at skabe et trygt undervisningsmiljø for alle studerende, understreger Katrine Ellemose Lindvig. 

"Du har et auditorie med 100 vidt forskellige studerende. Nogle kommer direkte fra gymnasiet, nogle er ved at omskole sig efter år på arbejdsmarkedet, nogle er neurodivergente. De skal alle sammen føle sig velkomne." 

Ved at tage ansvaret for gruppedelingen på sin kappe, tager man som underviser presset fra de studerende på at finde og forme de grupper, som på lange kurser er en vigtig del af infrastrukturen omkring undervisningen. Og det giver underviseren bedre mulighed for at hjælpe, hvis gruppesamarbejdet går i hårdknude. 

"Konflikter opstår altid. Hvis du har lavet grupperne, og du ved hvorfor gruppen er dannet, så kan du bedre give dem værktøjer til at løse konflikten," siger Katrine Ellemose Lindvig. 

Logistik afgørende for længerevarende grupper 

At sammensætte grupper til kortere forløb eller den enkelte undervisningsgang, kan gøres så enkelt som at have sat navneskilte frem på bordene inden undervisningen, eller at bede studerende vende sig om og tale med sidemanden og de to bagved.  

Hvis der er tale om studiegrupper eller projektgrupper, der skal arbejde sammen over en et helt semester eller blok, så kan man bruge de kriterier, som forskningen har vist er de mest afgørende for en velfungerende studiegruppe. Og det handler ikke om, hvorvidt man kender hinanden i forvejen eller matcher på personlighedstesten, siger Katrine Ellemose Lindvig. 

"De vigtigste parametre er rent praktiske – hvornår foretrækker du at mødes, og hvor foretrækker du at mødes. Hvis de studerende er enige her, så er du allerede langt," siger Katrine Ellemose Lindvig. 

"Det sidste element er fælles forventning om, hvor meget det sociale skal fylde. Er det et arbejdsfællesskab, eller laver vi også aftensmad sammen?" 

At fokusere på logistik i stedet for fælles forestillinger om, hvad der får en gruppe til at fungere, er en måde at sikre mere velfungerende grupper på – og samtidig studiegrupper med mere diversitet. 

"Når vi danner grupper på baggrund af synlig mangfoldighed eller synlige træk – blandede køn, forskellige personlighedstyper – risikerer vi at skabe overfladisk mangfoldighed." 

Gruppedannelse kan automatiseres 

Mens dette lyder som et større stykke arbejde for undervisere, så er det faktisk muligt, at den ekstra opgave gør arbejdet lettere i sidste ende. Når grupper fungerer bedre, og studerende ved, hvorfor de har dem, har de bedre betingelser for at lære det, vi forsøger at undervise dem i, påpeger Katrine Ellemose Lindvig. 

Samtidig kan et værktøj som My Study Group bruges til at indsamle den begrænsede information, du har brug for fra de studerende, og opdele dem i grupper efter deres svar. På den måde bliver arbejdet automatiseret, og platformen hjælper samtidig med at levere samarbejdsredskaber som gruppekontrakter til de studerende. 

"Uanset om der er tale om kortere eller længere gruppearbejde, er det vigtige at gruppedannelsen ikke er op til de studerende," siger Katrine Ellemose Lindvig.  

"Når man som underviser er transparent omkring formålet med gruppearbejdet, og hvorfor de studerende bliver sat sammen som de gør, så øger man trivslen og den psykologiske tryghed i rummet."