De sociale bivirkninger ved faglige aktiviteter kan være afgørende for at mindske frafald
Lektiecaféen og gruppearbejdet kan ikke vurderes alene ud fra den akademiske gevinst. Det er den sociale sideeffekt, der får studerende til at hænge i, viser ny forskning.
Studerende opsøger mentorordninger, fagcaféer og ekskursioner for at lære deres fag. Men det er de sociale sidegevinster ved aktiviteterne, der får dem til at vende tilbage.
Et nyt studie baseret på interviews med norske STEM-studerende indikerer, at det sociale udbytte af uddannelsens faglige tilbud kan være afgørende for fastholdelsen på STEM-uddannelserne. De aktiviteter, som gav studerende mulighed for at dyrke fællesskabet, var på den måde med til at skabe en stærkere følelse af tilhørsforhold.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Education Sciences.
"Det var meget tydeligt i vores interviews med de studerende, at det sociale element i de faglige aktiviteter er enormt vigtigt," fortæller Johan Kørvel Sørensen, ph.d.-studerende i USE og en af forfatterne bag studiet.
"Når de kæmpede med et fag eller med deres studie, var det det sociale, som hjalp dem igennem."
Den sociale trivsel afhang for de studerende langt fra kun af fredagsbarer og rusture, men lige så meget af det obligatoriske gruppearbejde, feltarbejdet og lektiecaféen, forklarer Katrine von Bornemann, der ligeledes er ph.d.-studerende i USE og medforfatter.
"De sociale aspekter er en ekstra fordel i mange faglige aktiviteter – og har ifølge de studerende en effekt på lysten til at blive på uddannelsen. Det handler om meget mere end blot at få hjælp til hjemmeopgaverne," siger hun.
Kommer for det faglige, bliver for hyggen
Forskerholdet gennemførte parallelle fokusgruppeinterviews med 21 studerende fra en lang række STEM-fag på Universitetet i Bergen. De studerende havde alle gennemført mindst et semester, og derfor blev interviewet baseret på det grundlæggende spørgsmål: Hvad er det, der gør, at du bliver?
Uanset om de studerende talte om ressourcer, der var en del af den formelle undervisning – som opgaver og eksamener – eller tilbud uden for undervisningen – som en mentorordning – var billedet det samme, mener Johan Kørvel Sørensen.
"De studerende tog de ressourcer, universitetet tilbød, og brugte dem på en måde, der gav mening for dem på et socialt og emotionelt plan," forklarer han.
Derfor kan man ikke betragte studieaktiviteterne i et rent akademisk perspektiv, hvis man ønsker, at de studerende skal føle sig hjemme i faget og på studiet. Tværtimod bør selv en obligatorisk aflevering og en eksamen ses i lyset af, hvordan det kan styrke de sociale relationer.
"Vi ser, at studerende opsøger de faglige tilbud netop på grund af det faglige. Men det er den sociale værdi, de fremhæver som det vigtigste udbytte," siger Johan Kørvel Sørensen.
"Hvis vi kan designe disse tilbud til også at skabe stærke sociale relationer, kan vi i højere grad understøtte de studerendes tilhørsforhold og dermed fastholdelsen på STEM-uddannelserne."
Snebolden skal skubbes i gang
Studiet understøtter tidligere forskning, der viser, at når studerende først får stærke sociale relationer og et tilhørsforhold, kan det sætte en positiv sneboldeffekt i gang. På den måde får studerende større lyst og mulighed for at engagere sig i deres studie og medstuderende – som f.eks. når en studerende, der selv fik hjælp af en mentorordning, vælger at blive mentor.
Når de kæmpede med et fag eller med deres studie, var det det sociale, som hjalp dem igennem.
"Vi peger på, at det ikke er nok, at man som uddannelse blot stiller disse ressourcer til rådighed. De studerende skal også kunne se relevansen og hjælpes i gang med at bruge dem, så man kan støtte op om, at snebolden kommer til at rulle," siger Katrine von Bornemann.
Hun har som matematikstuderende selv oplevet, at uddannelsesledelsen stillede mange ressourcer til rådighed, men at relevansen blev formidlet gennem det sociale studiemiljø.
"I mit eget tilfælde var de ældre årgange med til at synliggøre og videreformidle værdien af de forskellige tilbud til de nyere årgange. Det blev særligt tydeligt under corona, hvor de sædvanlige fællesskaber og den uformelle videndeling på tværs af årgangene blev udfordret, og hvor noget af den naturlige introduktion til ressourcerne forsvandt," fortæller hun.